IT, kommunikation og design på professionshøjskoler og erhvervsakademier

Kom og hør om professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes brede vifte af uddannelser indenfor dette felt

Har du fx lyst til at arbejde med digital kommunikation eller markedsføring, udvikling af softwaresystemer, lyddesign, design af hjemmesider, tøj eller tekniske konstruktioner. Så kan det være at en af de mange uddannelser professionshøjskolerne og erhvervsakademierne tilbyder, er noget for dig.

Fælles for alle uddannelserne gælder, at du gennem praktikforløb og praksisnær undervisning i tæt samarbejde med erhvervslivet bliver i stand til at omsætte teori til praksis. Det betyder, at du som nyuddannet derfor allerede har erfaring i, hvad det vil sige at arbejde inden for dit fag.

Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne tilbyder en række uddannelser indenfor dette område. Du vil i oplægget, få indblik i bredden af de mange uddannelsesveje du kan vælge og blive præsenteret for en eller flere af uddannelserne i dybden.