Business- og samfundsuddannelser på professionshøjskolerne

Ønsker du at arbejde med til at forme fremtidens samfund eller forretningsliv, så kom og hør om den brede vifte af professionsbacheloruddannelser vi udbyder

Uddannelserne klæder dig på til at igangsætte projekter, finde løsninger og navigere sikkert rundt i labyrinten af fx politik, økonomi, forretninger, og jura. Med en uddannelse inden for samfund eller business åbner du dørene til både det offentlige og det private erhvervsliv.

Du bliver igennem praktikforløb og praksisnær undervisning i tæt samarbejde med erhvervslivet i stand til at omsætte teori til praksis. Som nyuddannet har du derfor allerede erfaring i, hvad det vil sige at arbejde inden for dit fag.

Professionshøjskolerne tilbyder en række uddannelser indenfor dette område. Du vil i oplægget, få indblik i bredden af de mange uddannelsesveje du kan vælge og blive præsenteret for en eller flere af uddannelserne i dybden.