Sådan forbereder du dig til StudieInfo

Vær nysgerrig og udnyt chancen for at blive inspireret til dit valg af videregående uddannelse

Hvis du vil være godt klædt på til dialogen med studievejledere og studerende, får du herunder inspiration til, hvilke spørgsmål du kan stille i chatten. Du er 100 % anonym, når du deltager i chatten. Ingen kan se eller høre dig. Du skriver blot dine spørgsmål i chatten, og så vil studievejledere og studerende svare direkte på spørgsmålene via en livestream.

Om studiemiljø:
  • Er der et introduktionsforløb for nye studerende?
  • Hvordan er de fysiske rammer?
  • Hvordan er det sociale liv?
  • Hvad er gennemsnitsalderen og kønsfordelingen?
  • Hvordan er byen som studieby?
Om uddannelsernes indhold og sigte:
  • Hvad handler uddannelserne om?
  • Hvilke fag har man på uddannelserne?
  • Er der nogle bestemte ting, man skal være god til, for at gå på uddannelserne?
  • Hvilke job fører uddannelserne til?
  • Skal man, eller er der mulighed for at komme i praktik på uddannelserne?
  • Kan man tage dele af uddannelserne i udlandet?
Om undervisning og eksamen:
  • Hvordan er undervisningsformen – forelæsninger, holdundervisning, projektarbejde osv.?
  • Hvor meget undervisning er der på studiet?
  • Hvordan er eksamensformen?
Om optagelse:
  • Hvad er adgangskravene?
  • Er det svært at komme ind på uddannelserne?
  • Hvilke kvote 2 kriterier er der til uddannelserne?