Ingeniør, byggeri, energi og produktion på professionshøjskolerne

Ønsker du at præge fremtidens byggeri og menneskers hverdag? Med en uddannelse inden for dette område kan du få en solid forståelse for byggeprocesser og projektledelse og bl.a. arbejde med fremtidens løsninger til at håndtere klimaforandringer.

Professionshøjskolerne tilbyder en lang række uddannelser inden for ingeniør- byggeri-, energi-, og produktionsområdet. I oplægget får du indblik i de forskellige uddannelsesveje, du kan vælge. Du bliver præsenteret for én eller flere af uddannelserne i dybden.

I tæt samarbejde med det offentlige og det private erhvervsliv bliver du gennem praktik i stand til at omsætte teori til praksis. Som nyuddannet har du derfor allerede erfaring med, hvad det vil sige at arbejde inden for dit fag.

Vil du gerne præge fremtidens byggeri og menneskers hverdag, så er professionshøjskolernes ingeniør-, byggeri-, energi- og produktionsuddannelser måske noget for dig?