IT, kommunikation og design på professionshøjskolerne

Ønsker du at arbejde med digital kommunikation, udvikling af softwaresystemer, lyd- eller tøjdesign, tekniske konstruktioner eller fortælle historier via tegning og film?

I tæt samarbejde med det offentlige og det private erhvervsliv bliver du gennem praktik i stand til at omsætte teori til praksis. Som nyuddannet har du derfor allerede erfaring med, hvad det vil sige at arbejde inden for dit fag.

Professionshøjskolerne tilbyder en lang række IT-, kommunikations- og designuddannelser. I oplægget får du indblik i de forskellige uddannelsesveje, du kan vælge. Du bliver præsenteret for én eller flere af uddannelserne i dybden.

Lyder det spændende, så er professionshøjskolernes IT-, kommunikations- og designuddannelser måske noget for dig?