IT, kommunikation og design på professionshøjskoler og erhvervsakademier

Ønsker du at arbejde med digital kommunikation, udvikling af softwaresystemer, lyd- eller tøjdesign, tekniske konstruktioner eller fortælle historier via tegning og film? Så er professionshøjskolernes og erhvervsakademiernes IT-, kommunikations- og designuddannelser måske noget for dig.

Professionshøjskolerne og erhvervsakademierne tilbyder en lang række IT-, kommunikations- og designuddannelser. I oplægget får du indblik i de forskellige uddannelsesveje, du kan vælge. Du bliver præsenteret for én eller flere af uddannelserne i dybden.

I tæt samarbejde med det offentlige og det private erhvervsliv bliver du gennem praktik i stand til at omsætte teori til praksis. Som nyuddannet har du derfor allerede erfaring med, hvad det vil sige at arbejde inden for dit fag.