Kommunikation, sprog og kultur på universitetet

Lær at forholde dig kritisk og analytisk til viden og sæt det i spil mellem mennesker eller over for samfund, kultur og erhvervsliv

Med uddannelser inden for kommunikation, sprog og kultur kan du arbejde med kommunikation og medier, eller du kan lære at kommunikere professionelt på et fremmedsprog. Du kan specialisere dig i at analysere medier, deres indhold og betydning for vores samfund og kultur. Du kan også dykke ned i videnskaben om sprog og gå i dybden med et fremmesprog, dets litteratur, kultur og historie. Eller du kan studere menneskets historie og arbejde med religion, filosofi, kultur, politik, sprog og samfund i en globaliseret verden.

Studerende fra uddannelserne giver dig et lille indblik i, hvad det vil sige at være studerende på uddannelserne. Se et skoleskema, hør mere om undervisningen, undervisningsformer, studiegrupper og samarbejdet med undervisere og virksomheder. Du kan også få et smugkig på det sociale liv, festerne og fællesskabet med de andre studerende.