Lærer-, socialdiakoni- og pædagoguddannelser på professionshøjskolerne

Ønsker du et arbejdsliv, hvor du oplever, at din indsats skaber værdi for andre mennesker? Med disse uddannelser skal du ud og bruge dig selv, være en rollemodel og gøre en forskel for mennesker i forskellige livssituationer og med hver deres forudsætninger.

Professionshøjskolerne tilbyder uddannelser inden for læring og pædagogik. I oplægget får du indblik i de forskellige uddannelsesforløb og de specialiseringer du kan vælge. Du bliver præsenteret for én eller flere af uddannelserne i dybden.

I tæt samarbejde med det offentlige og det private erhvervsliv bliver du gennem praktik i stand til at omsætte teori til praksis. Som nyuddannet har du derfor allerede erfaring med, hvad det vil sige at arbejde inden for dit fag.

Ønsker du at skabe værdi for andre mennesker, så er professionshøjskolernes lærer-, socialdiakoni- og pædagoguddannelser måske noget for dig?